Job hos os
I øjeblikket søger vi en driftsleder til vores pleje- og vedligeholdelsesafdeling.
Desuden søger vi løbende de rette mennesker til firmaet.
Driftsleder med hjertet på rette sted
Kan du få menneskser, planlægning og grøn faglighed til at gro sammen?
Vi søger lige nu en stærk driftsleder, som vil være med til at udvikle Anlægsgartnerfirmaet ANDREAS i Silkeborg. Du får et særligt ansvar for vores pleje- og vedligeholdelsesafdeling.
Om jobbet
Som driftsleder hos os er du med til at skabe overblik i en travl hverdag.
Du leder mennesker med tydelighed og respekt og sikrer, at aftaler med kunder bliver til godt arbejde ude i haverne og hos de virksomheder, som vi servicerer.
Du kender faget fra virkeligheden. Du er faglært anlægsgartner eller har solid erfaring med selv at udføre arbejdet. Du ved, hvad opgaverne kræver, og kan omsætte den viden til realistiske planer, god økonomi og høj kvalitet.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
• Lede og udvikle medarbejderne med blik for trivsel og samarbejde.
• Planlægge bemanding, opgaver og sæsonens arbejde.
• Sikre struktur i ordrestyring og følge op på timer og opgaver.
• Arbejde med budgetter, tilbud og afdelingens økonomi.
• Pleje kunderelationer og skabe nye muligheder gennem rådgivning og salg.
Hos os får du en central rolle helt tæt på virksomheden ejer, Andreas, og du har mulighed for at sætte dit præg på både hverdagen og virksomhedens udvikling.
Hvem er vi?
Vi har store grønne ambitioner og udvikler løbende vores faglighed og de løsninger, vi tilbyder kunderne. Samtidig skal vi bevare det, der betyder meget for Andreas: medarbejdere, der trives, ordentligt håndværk og en jordnær, personlig kontakt med kunderne.
Du skal have lyst til at tage ansvar, komme med idéer og føre dem ud i livet - sammen med resten af holdet.
Andreas leder efter den rette person til et langsigtet samarbejde, hvor du medvirker til at styrke forretningen og skabe en arbejdsplads, vi er stolte af.
Kontakt Andreas for mere information, eller en indledende, fortrolig og uforpligtende samtale.
Opstart hurtigst muligt.
Andreas: Tlf.: 30 48 85 79
Bliv en A-gartner
Det kan være du kan skrive faglært anlægsgartner på CV’et? Eller måske er du tillært gartner gennem praktisk erfaring?
Det vigtigste for os er, at du brænder for faget og er motiveret for at servicere vores fantastiske kunder på bedste vis. Du skal have sans for detaljen, men samtidig sætte en dyd i effektiv fremdrift af et projekt. Vi skal nok vise dig vejen.
Ring til Andreas på tlf.: 30 48 85 79
Eller send en ansøgning via kontaktformularen her på siden.
Skal vi tage en snak?
Vi er nysgerrig på at høre mere om dig, og dine tanker om et job hos os.
Vi behandler selvfølgelig din henvendelse med fuld diskretion.
Send ansøgning
Bliv en del af den grønne familie
Vi er en blandet flok mænd og kvinder der alle har en fælles kærlighed til gartnerfaget. Hos os er der højt til loftet, og man må gerne være en original! – det er vi nok alle. Det vigtigste er gensidig respekt og holdånd. Vi gør hinanden gode.
Vi vil have glade kunder og glade medarbejdere.
Derfor arbejder vi hver dag mod at være
- Ægte
- Ærlige
- Æstetiske
Medarbejderfordele
- Spændende og meget varierende arbejdsopgaver
- Frihed under ansvar
- Stor medbestemmelse på projekter
- Løn efter kvalifikationer – selvfølgelig med overenskomst
- Sundhedsordning – her iblandt gratis behandlinger til fysioterapi og kiropraktik
- Vi forventer ikke du arbejder over. Vi holder til tiden.
- Gode kollegaer og sociale arrangementer
- Studieture
- Snack-ordning
- Anerkendende ledelsesform
Vi støtter og er en del af: